• Casper Benjamin Holm,
E-commerce Manager @ GreenComfort  

I over 30 år har Green Comfort fra Randers lavet rummelige, komfortable sko. De seneste to år, hvor vi har samarbejdet, har de næsten fordoblet nettoomsætningen. Men succesen får dem ikke til at sætte foden ned: ”Vi skal vækste helt sindssygt, og jeg ville være på røven uden BeSocial”, fortæller Casper Benjamin Holm, der er e-commerce manager i Green Comfort.

Men hvad er det særlige ved dette samarbejde? Er der en hemmelig ingrediens? Og hvordan startede det hele? Den historie får du nu.

Fra hæmsko til fuld pedal

Vi spoler først tiden tilbage til 2022, hvor Casper var nyansat, og hvor Green Comfort arbejdede i et CMS, der spændte ben for ambitionerne, da mulighederne for tracking og skalering ikke var optimale. Men Casper havde en plan, og efter 3-4 måneder indledte han samarbejdet med os i BeSocial.

”De har været med hele vejen, og de er skidedygtige. Tidligere havde vi et CMS, der begrænsede os. Men BeSocial lyttede til mine behov og ønsker, og sammen fik vi rykket over på Shopify. I dag har vi en kanongod løsning med den rette tracking sat op. Og det er fedt, for vi er meget performance-drevet.” fortæller Casper Benjamin Holm.

Siden da har det været en fornøjelse for en tal-glad mand som Casper at følge med i resultaterne, fordi vi har:

– optimeret det tekniske setup på Meta
– aktiveret en gennemtænkt kreativ strategi
– ramt målgruppen – og ramt dem rigtigt
– øget spend med 150 %.

Og hvad har det så resulteret i for Green Comfort, tænker du måske? Jo, deres nettoomsætning er steget med over 90 % på to år. Hvabehar. Men vi skal længere ind for at forstå årsagen til succesen.

Den hemmelige ingrediens er 100 % åbenhed

Casper har en særlig tilgang til at samarbejde med bureauer: For intet er hemmeligt. Han åbner op 100 % og giver os adgang til alle nøgletal, strategier og fremtidsplaner. Og det er den hemmelige ingrediens.

”Et bureausamarbejde er ikke bedre, end hvad man selv investerer af tid og tillid. Derfor er jeg helt åben og forsøger at gøre dem så komfortable, at de kan agere på egen hånd. Og omvendt er BeSocial også transparente og til at stole på. Der har aldrig været noget bullshit med dem”, fortæller Casper og fortsætter:

”Jeg ser heller ikke BeSocial som et klassisk bureau, der leverer, når jeg siger til. Nej, de er lige så stor en del af teamet som mine kolleger. Jeg plejer at sige: ’Du har frie rammer, men brug hovedet selv, som om du var intern’. Og det har de styr på. De er proaktive.”

For at understøtte det, inviterer Casper hver uge de eksterne bureauer med til fællesmøder. Og den fulde transparens afføder, at vi fx kan gribe telefonen og koordinere med andre samarbejdspartnere på vegne af Green Comfort – som deres forlængede arm.

Når den forlængede arm er både kreativ, kritisk og konstruktiv

I en vækstcase som Green Comforts er også brug for forlængede arme, for ellers ville de drukne i arbejde. Derfor er det blevet kutyme, at Casper leverer idéer og uredigerede videoer og billeder til os, som vi videreudvikler til færdige kampagner, hvilket Casper uddyber her:

”Jeg har en grafiker, der ville knække nakken, hvis han skulle nå at lave alt det arbejde. Men det frigør en masse tid for os, når BeSocial omsætter råmaterialer til kampagner, der matcher vores brand og stil perfekt. Det tror jeg ikke er normalt hos annoncebureauer. Altså, alle kan sætte en Facebookannonce op, men kan du også designe og skrive tekster, der rammer plet?”

Altså, alle kan sætte en Facebookannonce op, men kan du også designe og skrive tekster, der rammer plet?

Casper Benjamin Holm, e-commerce manager i Gren Comfort

Undervejs i samarbejde fik Green Comfort en ny kontaktperson hos BeSocial, men Casper oplevede ingen forstyrrelser, fordi han havde skabt et godt fundament for samarbejdet:

”Overgangen til vores nye specialist har været upåklagelig. BeSocial kender vores forretning, og Mathias tog sig tiden til at gøre det samme fra dag ét. Han udfordrer mig konstruktivt og siger fra, hvis noget indhold, vi leverer, ikke er godt nok. Eller hvis jeg er lidt for ivrig efter at sætte for meget i gang på samme tid.” afslutter Casper Benjamin Holm.

Klar til næste kapitel

Og hvordan ser fremtiden ud for Green Comfort? Ja, de skal som Casper sagde indledningsvis ’vækste helt sindssygt’, og næste skridt er at indtage Holland. Vi glæder os bare over at være med på vækstrejsen og en del af deres historie.

Sneakers udsolgt på rekordtid

Her får du et konkret eksempel på, hvordan BeSocial har hjulpet Green Comfort med lanceringen af deres nye sneakerserie: London: